Hos Alchemist smelter gastronomi, drama, æstetik og audiovisuel teknik sammen til et helt eget univers. Spiseoplevelsen er stadig grunden for restauranten, men serveringerne bliver forstærket af performers, kunstinstallationer og selve arkitekturen, der en planetariekuppel, udgør restaurantens hjerte og spisesal.
Holistic Cuisine blev oprindeligt italesat og formuleret af Alchemists køkkenchef og medejer Rasmus Munk i foråret 2018.
Den holistiske tilgang har dog vokset i Rasmus’ sind, siden før han åbnede den første udgave af restaurant Alchemist i København i 2015.
Motivationen for at formulere Holistic Cuisine kommer fra et personligt ønske om at italesætte den tilgang, han har kultiveret på Alchemist, som strækker sig længere end teknikker, (mad-) kultur og traditioner.
Kom med på rejsen, når Rasmus Munk fortæller om sine visioner, og hvad der driver ham.
Få et indblik i restaurantens “provokerende” retter, der sætter samtaler og diskussioner i gang.
Hør om Rasmus’ velgørende projekter uden for Alchemist, bl.a. for kræftramte børn for Mary Elisabeths Hospital og stiftelsen JunkFunk, der laver mad til hjemløse.
Og få hans perspektiver på, hvordan vores mad ser ud i fremtiden. Med sit nye food tech lab Spora undersøger han potentialet i forskellige fødevarer, og hvordan man bedst kan brødføde verdens befolkning.
Man kan ikke andet end at lade sig begejstre, når Rasmus Munk udfolder Holistic Cuisine – og det der ligger forude.
- En virkelig mindblowing oplevelse. Meget spændende indsigt i Rasmus' vej og virke.
- Fuldstændig suveræn historie, ganske enkelt en ener i Danmark.
- Verdensklasse og top inspirerende!
- Speechless…. Wauw bare wauw for er vildt menneske. Vanvittig og gribende historie. Det er mit absolut favorit oplæg, der var ikke andre der kunne slå det.
- Vanvittig rejse. Alle ved nu, at der ikke er et loft for drømmene.
- Ingen ord! Rasmus er en kæmpe legende og kompromisløs. Absurd stor inspiration!!!
Rasmus Munk holdt oplæg i Randers til et inspirationsarrangement. Han var én af 2 oplægsholdere, og ALLE vores deltagere har været meget tilfredse og gik hjem fyldte med inspiration.
Rasmus delte sin personlige historie fra doven knægt til et arbejdsliv med mange, mange timer. Han er en ildsjæl på SÅ mange områder, og det skinner virkelig i gennem i hans oplæg, som man ikke kan undgå at blive blæst bagover af!
Jeg kan anbefale at bruge Rasmus til at sætte tanker i gang og tænke stort.
Vi havde et helt fantastisk event. Jamen vi kan næsten ikke få armene ned efter al den positive feedback, vi har fået fra gæsterne.
De har også været helt vilde med Rasmus' indlæg. Han er måske det bedste indlæg, vi har haft gennem de seneste 5 år ... én af årsagerne er hans vilde mission og samtidig den godhed, han også har over sig.
Vi er svært glade og tilfredse.
Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.