Iværksætteri
Trivsel
Motivation

Foredrag med Jesper Buch

Jesper Buch er et dansk iværksætterikon. Han er stifter af Just-Eat og investor i en række store brands og kendt som løve i Løvens Hule.

Jesper Buch er et af landets største iværksætterikoner, kendt fra Løvens Hule og som investor i talrige succesvirksomheder.

Jesper Buch stiftede i 00’erne den danske takeaway platform Just-Eat, der siden blev solgt for et trecifret millionbeløb. Siden har han investeret i talrige virksomheder, bl.a. Miinto, Hungry.dk, Gomore, Autobutler og Shaping New Tomorrow.

Igennem næsten et årti var Jesper Buch en fast del af det populære tv-program ”Løvens Hule”, hvor han var kendt som en hård, men også fair løve. Man skal have styr sine tal og sit pitch for at fange hans opmærksomhed.

Jesper har spillet en central rolle i at sætte fokus på iværksætterpotentialet i Danmark. Hans store passion for iværksætteri har forgrenet sig i mange retninger.

Han er medstifter af den succesfulde iværksætterkonference Seedster i Spanien, der samler danske erhvervsfolk og mentorer til en uges intens bootcamp, hvor læring og inspiration til arbejdslivet er i fokus.

Han står også bag Jesper Buchs Iværksætterakademi på Niels Brocks EUX-gymnasium i København.

Jesper Buch har prøvet det meste. Han er en målrettet og arbejdsom iværksætter og forretningsmand, men også et kærligt familiemenneske og far til tre. Og så har han fundet en ny passion i at spille padel.

Oplev en spændende talk med Jesper Buch om “Det Gode Liv”, hvor han deler sine bedste råd til at drive virksomhed og samtidig huske sig selv undervejs. Han har en fantastisk energi og udstråling, og han evner som få at inspirere og motivere sit publikum.

Aktuelle foredrag med Jesper Buch

Det Gode Liv – Talk med Jesper Buch

Hvad er det gode liv – og hvordan finder vi balancen mellem arbejde og fritid?

Kundernes anmeldelser af Jesper Buch

Et foredrag med Jesper Buch er meget mere end et foredrag.
Det er et solidt spark i rumpen!

Som deltager til utrolig mange foredrag, er det herligt når man kan tage noget med hjem, og det var virkelig tilfældet med Jesper B. Sjældent har jeg efterfølgende tænkt så meget, og bedst af alt – taget initiativ til at lave noget nyt / ændringer – for hvorfor vente?

Jeg kan på det varmeste anbefale at opleve Jesper Buch - det bør give anledning til at tænke anderledes!

Mikkel Kroustrup
Hoteldirektør, Koldkærgård

En veloplagt Jesper Buch tog en udsolgt sal på Comwell Kolding med storm.

Han lagde ud med 'Jeg er jo bare en bonderøv fra Vamdrup', inden han fortalte sin imponerede historie om JUST-EAT og livet som iværksætter på godt og ondt.

Der blev delt ud af egne erfaringer og publikum gik derfra fra med en fornyet energi, et gå-på-mod uden lige og en tro på, at du kan det, du vil!

Alt i alt en super god oplevelse…

Mai-Britt Iversen
Fynsk Jyske Medier

Super tilfredse! Hvad kan jeg sige – Fedt!
Jesper Buch har en stærk historie og et kæmpe nærvær, som selv i en sal med 3-400 mennesker når helt ned på bagerste række.

Et nærvær som sætter sig som mavefornemmelse hos deltagerne – mavefornemmelsen af, at her er et menneske, som ærligt deler ud af sig selv, sine tanker og refleksioner, og gør det på en måde, så det kalder på én som inspiration til at træde ens egen sti, …men altid sammen med andre.

Det er stærkt og berigende!

Thomas Møller Ørum
ErhvervSilkeborg

Vi var så heldige at have besøg af Jesper Buch på Marienlyst Strandhotel til et velforberedt og utroligt givende foredrag med de skønneste personlige anekdoter, erfaringer og ikke mindst fuld fokus på motivation.

Vi byder gerne Jesper velkommen en anden gang.

Sarah Wulf Gøthche
Marienlyst Strandhotel A/S

Det var en helt fantastisk talk. Det var vildt spændende og inspirerende at høre hele starten på Just-Eat. Hvor meget arbejde, der er lagt i det projekt. Og hvor lang tid, det faktisk tager at skabe sig en forretning.

Dét, der gjorde størst indtryk var, da Jesper begyndte at fortælle om sit take på ”det gode liv”, og hvornår man er en succes som iværksætter.

Der havde de fleste forventet, Jesper ville sige: ”flere medarbejdere” eller ”nå den første million”.
Men nej, det er, når man kan betale sin egen løn. Det var stort.

Nikolaj Chelander Knudsen
ProVarde Erhvervsudvikling

Pressebilleder af Jesper Buch

Her kan du hente pressebilleder til intern og kommerciel brug.

Send en uforpligtende forespørgsel på et Jesper Buch Foredrag

Foredragsholdere der minder om Jesper Buch

Tahir Siddique
Iværksætter, investor og løve
Morten Larsen
Stifter af Hungry.dk, investor og løve
Louise Herping Ellegaard
Medstifter af Clio og løve
Foredrag med Christian Arnstedt
Christian Arnstedt
Co-founder og CEO i Blazar Capital og løve
Faglige perspektiver på ledelse, tech, ESG og internationale forhold med Nana Bule
Nana Bule
Tidl. CEO i Microsoft DK og Island
Mads Nipper
Tidl. topchef i Grundfos, Ørsted og LEGO
Jens Romundstad
Topleder, bestyrelsesmedlem og eventyrer

Vil du have besked, næste gang vi har noget spændende på programmet?

Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.