Vi lever i en verden af disruption, hvor brugen af ny teknologi ændrer markedssituationen markant. Derfor ser vi også mange nye forretningsmodeller.
Med sin store viden om iværksætteri og forretningsmodeller, og hvad der skal til for at opnå succes, deler Christian sine bedste råd til danske iværksættere og dansk erhvervsliv i foredraget: Sådan skaber du en virksomhed i en verden af nye forretningsmodeller.
Christian stiller skarpt på processen for, hvordan man bygger en virksomhed. Han fortæller om, hvordan han vurderer en forretningsmodel og en potentiel investering. Han kommer også ind på nye måder at markedsføre sig på, og hvilke kanaler der er relevante at bruge, samt hvordan man skiller sig ud i forhold til konkurrenterne.
Og endelig får du Christians bud på hvilke nye forretningsmodeller, vi skal forberede os på – og hvordan vi kommer til at drive forretningen anderledes.
Christian har arbejdet med mange start-ups og større virksomheder gennem både sin tid i McKinsey, sine investeringer i Løvens Hule og sin virksomhed Blazar Capital, der opbygger og opkøber brands og koncepter.
Christian Arnstedt leverede en indlevende præsentation af et emne, der optager den brede befolkning i dag. Hele præsentationen blev leveret professionelt og i stor respekt for emnet.
Christian var involverende og kan ikke få roser nok for sin helt igennem sublime fremlæggelse. Alle deltagere meldte positivt tilbage på oplægget omkring sustainability, og Christian kan varmt anbefales.
Christian er en dygtig formidler, og jeg tror og håber, at mange af leverandørerne følte sig set og hørt med hans pointer.
Han leverede et godt oplæg med god energi, der så tingene lidt fra den anden side af bordet.
Fin levendegørelse af klimaudfordringer i en mere kommerciel kontekst, og det var inspirerende at få perspektivering på virkeligheden også uden for DK.
Han var velforberedt med relevante pointer og styr på tallene. Det var også interessant at høre om en erhvervsmands tanker om grønne investeringer.
Vi bookede Christian Arnstedt til en erhvervskonference for vores lokale virksomheder, hvor temaet var ”Mellem business og bæredygtighed”.
Christian var på som vores keynote speaker med et oplæg om ”Sustainability og Bundlinje”. Oplægget var rigtig godt, han kom både ind på den brændende platform og kom med konkrete forslag til, hvordan man som virksomhed kan gribe sin bæredygtige omstilling an.
Han var velforberedt, superprofessionel og uhøjtidelig på en god måde, og tog sig god tid til spørgsmål fra salen og i en efterfølgende dialog med deltagerne."
Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.