Moderator
En professionel moderator kan gøre forskellen for, om dit event går fra godt til fremragende! Med sikker hånd styrer en moderator din konference, temadag, prisuddeling, kundeevent mv. så det er modtagerrettet og relevant.
Du bruger mange måneder på at planlægge en stor konference eller event. Programmet skal sidde lige i skabet med spændende oplægsholdere, relevante emner og faglige takeaways til deltagerne.
Derfor bør du også overveje at få en professionel moderator ind over planlægning og afvikling af eventet. For nej, det er ikke altid at en leder, kommunikationsmedarbejder eller anden medarbejder kan gribe den vigtige rolle uden videre.
Med en professionel moderator får en person, der er vant til at stå på en scene, kan improvisere og styre et interview eller debat.
Vores dygtige moderatorer – eller ordstyrere/facilitatorer – hjælper dig med at skrue dit event sammen, så der er en rød tråd og variation.