Moderator Louise Reumert

Moderator Louise Reumert

Louise Reumert er en rutineret moderator, vært og interviewer med mange års erfaring fra bl.a. DR2. Som erfaren live-tv-journalist kender hun alt til total tilstedeværelse, timing og holde fast i vinklen.

Louise har en baggrund som kandidat i kommunikation fra RUC med sidefag i antropologi fra KU og journalistik fra Université Stendhal i Frankrig. Hun startede sit journalistiske arbejdsliv i DR som 23-årig, hvor hun var radiotilrettelægger på dokumentariske programmer på P1 og som fokusgruppemoderator i DRs medieanalyseafdeling Medieforskningen.

Hun flyttede til Grønland i et halvt år for at arbejde som nyhedsoplæser og redaktør på Grønlands public service radio, KNR. Herefter fortsatte hun de næste 17 år i DR. De første år som radiojournalist og derefter med tv på programmer som Debatten på DR2 og Kontant på DR1. Sidenhen blev hun ansat som studievært.

Debutprogrammet var et talkshow med muslimske kvinder på DR2, Oraklerne, og derefter var hun studievært på DR2s flagskib, nyhedsmagasinet Deadline 17, og nyhedskanalen DR Update i 5 år samt reportageserien Sloth og Reumert på DR2. Herefter var hun vært på aktualitetsprogrammer på de digitale formater dr.dk, Facebook og Youtube.

De senere år arbejdede hun bag kameraet som redaktør på talkshowet “Vi ses hos Clement” og en række amerikanske valgprogrammer til DR2. Og senest som udviklingsredaktør på kultur- og samfundstv til DR1 og DR2. Fra 2020 arbejder Louise som selvstændig ordstyrer og medietræner. Hun taler flydende engelsk og fransk.

Emner hun interesserer sig for: Fremtidsscenarier, samfund, politik, teknologi, startups, investering, medier, etnicitet og kulturmøde, uddannelse, familieliv, livsstil, velfærd, klima og bæredygtighed.

Jeres udbytte af foredraget

Med en professionel ordstyrer får du ro, tryghed og styring på dit event

Skab en tillidsfuld stemning, hvor der er rum for nye løsninger og perspektiver

Få gang i spændende debatter, hvor der stilles velresearchede spørgsmål og bindes sløjfe på dagens pointer

Dette foredrag berører følgende temaer

Hvem er foredraget for?

Til konferencer, årsmøder, større events, generalforsamlinger, politiske debatter mv.

Det siger andre om foredraget

Vi fik hjælp fra Louise Reumert til facilitering af en lokalpolitisk erhvervsdebat, som hun styrerede med sikker og professionel hånd.

Både forud og under eventen var det tydeligt, at Louise havde lavet sin research, både gennem interviews af panel og centrale aktører. Det gav en oplevelse af nærhed og relevans for både panel og publikum.

Vi vil helt sikkert række ud efter Louise i anden sammenhæng.

Marie Skov Lillelund
Direktør i Billund Erhverv

Louise Reumert var en fornøjelse at arbejde sammen med. Dybt professionel at samarbejde med. Grundig i sin forberedelse.
Og på scenen var hun helt eminent.

Det var tydeligt at alle oplægsholdere følte sig trygge i den ramme hun satte, og som moderator og interviewer havde hun både kant, intellekt og sikker sans for timing.

Lærke Kirstine Lund, Sektorchef for planter og planterige fødevarer
Landbrug og Fødevarer

Louise var en stjerne! Louise var godt forberedt og havde investeret tid i at løbe spørgsmål igennem med deltagerne inden debatten. Havde værdifulde forslag til programjusteringer.

Professionel afvikling af værtsrollen og virkede oprigtigt interesseret i arrangementet og erhvervslivet. Havde tid til at netværke samt tale forløbet igennem bagefter.

Anne-Mette Feldby Madsen, Erhvervschef
Høje-Taastrup Kommune

Louise Reumert blev med kort varsel booket til at lave et sceneinterview med Knud Foldschack på Bogforum 2021.

Samarbejdet med Louise forløb let og ubesværet og både gæster og Knud Foldschack var meget glade for Louise som vært/interviewer. De bedste anbefalinger herfra.

Andreas Nordkild Poulsen, Udstillingsleder
Bogforum

Louise Reumert var moderator på et vigtigt topmøde om fødevarer og klimamål. Altså svære emner på topmødet, der skulle favne alle landets regioner og deres hospitaler. Lykkeligvis blev dagen en stor succes.

Louise var særdeles godt forberedt, forstod områdets problematikker og var et stærkt anker hele dagen igennem.

Lærke Kirstine Lund, Sektorchef for planter og planterige fødevarer
Landbrug og Fødevarer

Send en forespørgsel på dette foredrag

Foredragsholder: Louise Reumert
Se flere foredrag og bliv klogere på Louise Reumert
Læs mere

Foredragsholdere der minder om Louise Reumert

Mikkel Beha Erichsen
Søfarer, tv-vært og tidl. tv-redaktør og producer
Flemming Dybbøl
Tidl. Kommerciel Direktør i Smukfest og innovationskonsulent
Birgitte Hjort Sørensen
Prisvindende international skuespiller
Julie Lindegaard
Journalist, kommunikationsekspert og moderator

Vil du have besked, næste gang vi har noget spændende på programmet?

Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.