Kom helt tæt på Chief 1 i dette foredrag hvor han åbent og ærligt fortæller om sit liv i musikbranchen. Om op- og nedture og om en depression der ramte som et lyn fra en klar himmel.
Hør hvordan Chief 1 var first mover og bragte hip hop’en til Danmark og om at være teenageidol. Han fortæller også, hvordan det er at gå fra at have en succesfuld karriere i musikbranchen, som kun er de færreste forundt, til pludselig at blive ramt af en voldsom nedtur.
Da nedturen ramte, slog den hårdt, for alt for længe havde Chief 1 glemt sig selv midt i sin egen succes, en succes som han ikke engang selv kunne mærke. Det blev en hård, men også lærerig vej tilbage til et endnu bedre liv.
Chief 1’s kæmpe talent for at spotte andres talent og hjælpe dem frem kan ingen tage fra ham, men det betyder ikke, at han nu ikke også husker at udleve sine egne drømme.
Efter igen at være ”tilbage” har karrieren bl.a. bragt Chief 1 til Las Vegas, som bød på den røde løber til Latin Grammy Awards, og mange danskere har fulgt ham i TV2s populære tv-program ”Toppen af poppen”, hvor han nu for alvor har slået sit navn fast som soloartist.
Med dette foredrag ønsker Chief 1 at minde om, at vi skal turde stå ved, hvem vi er, og ikke lade frygt spænde ben for vores ambitioner. Netop denne indsigt er årsagen til, at Chief 1 har startet sin solokarriere i en alder af 47 år, og først nu har han for alvor lært, at vi skal huske, at livet er kort samt at nu’et er det vigtigste.
Foredraget rummer masser smil og gode grin, men indbyder også til refleksion og indsigt i mange af livets lag.
Se flere inspirerende foredragsholdere indenfor forskellige emner her.
Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.