Hvordan leder man en global virksomhed, når politisk kaos, AI, ustabile økonomier og geopolitisk uro ændrer spillereglerne fra den ene dag til den anden? Hvad er de vigtigste faktorer, som påvirker virksomhedernes strategi? Og hvordan undgår man handlingslammelse?
Mads Nipper har gennem mere end to årtier stået i spidsen for nogle af Danmarks største virksomheder og ledet gennem omfattende transformationer og perioder med global usikkerhed. Som tidligere koncernchef i Grundfos og Ørsted og aktivt bestyrelsesmedlem I danske og udenlandske har han et dybt indblik i, hvordan virksomheder navigerer i et komplekst internationalt landskab.
Hans ledelseskarriere har bragt ham helt tæt på nogle af de udfordringer, der præger erhvervslivet i dag: krig, politisk uro, handelskonflikter, energikriser, ustabile økonomier, forsyningsudfordringer og hastigt skiftende markedsvilkår.
I en tid, hvor virksomheder i stigende grad bliver påvirket af politiske strømninger og et polariseret samfund, handler ledelse om at tilpasse sig hurtigere end nogensinde – men også om at turde stå fast.
Uden at foregive at have konkrete svar giver Mads Nipper med afsæt i sine egne erfaringer fra toppen af internationalt erhvervsliv et unikt indblik i, hvad han ser som de vigtigste faktorer, der påvirker erhvervslivet. Men også hvordan han leder og træffer strategiske beslutninger, når usikkerheden er høj, informationerne ufuldstændige, og konsekvenserne af beslutningerne kan være enorme.
Et højaktuelt foredrag for virksomheder og ledere, der vil blive bedre til at navigere i politisk kaos, økonomisk ustabilitet og geopolitisk uro – uden at miste retningen, modet eller integriteten.
Skriv din mail her. Så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev og får direkte besked, næste gang vi har nyheder. Vi sender kun 1-2 mails ud hver måned.