Har du fokus på social bæredygtighed i din virksomhed? Altså S’et i ESG?
Jens Romundstad er én af landets allerbedste talere på området med konkret erfaring, der både er koblet til mennesker og forretning.
Vi spurgte ham, hvad han ville ønske, at flere vidste om social bæredygtighed.
Her får du hans 7 bedste råd:
1. Erkend at CSR skal understøtte virksomhedens forretningsmodel.
Ansvarlighedsinitiativer der ikke kobler sig positivt til virksomhedens drift er sjældent langtidsholdbare. De er ikke bæredygtige og ender med at blive en belastning, fordi de er uigennemtænkt og kan risikere at blive virksomhedens eksempler på, at “CSR virker ikke for os” og blokerer for fremtidige gode indsatser.
2. Ildsjæle er godt, ejerskab i direktionen er bedre.
Det er oftest virksomhedens mellemledere der “har den” i forhold til den reelle og praktiske del af rummeligheds- og diversitetsarbejdet. Det skal de have 100% opbakning til fra topledelsen.
3. Rummelighed adresserer ledelse
Danske virksomheder søger profiler, der kan opfylde alenlange bullit-lister af erfaring og kompetencer og skal helst kunne være 100% selvkørende. Disse profiler er bare ikke tilgængelige i dagens arbejdsudbud. Der ER arbejdskraft, vi skal bare arbejde mere med vores ledelse for at gøre brug af den.
4. Supermand og Wonder-Woman findes ikke. Arbejd med jobdesign.
Slå den traditionelle jobprofil, som virksomheden forgæves søger, i stykker og se det i stedet som en pulje af opgaver, som virksomheden har brug for at få løst og som kan skabe meningsfulde jobs for flere og måske anderledes profiler.
5. Stil nu krav til dit jobcenter!
Jobcentrene ved desværre ikke, at de i virkeligheden er lokalt forankrede “investeringsbanker”, der kan hjælpe med at “investere” kompetencer i din virksomhed. Som enhver investor skal man kende sit marked og enhver virksomhed har brug for (human) kapital for at vækste.
Sørg for at Jobcentret kender din virksomheds behov og potentialer, og vær klar til, sammen med dem, at tænke nyt i forhold til de foregående punkter.
6. Din virksomheds ydre, bæredygtige brand skal være i balance med den indre “Væredygtighed”.
Vi bliver ikke mere bæredygtige af kun at finde de indsatser i virksomheden, hvor vi i forvejen er “gode” og lade disse eksempler være vores bæredygtige fortælling. Det opretholder max en status quo. Virksomheder skal være væredygtige på indersiden. Det er et paradoks at vi mangler arbejdskraft, samtidig med, at 16,7% af alle danskere mellem 16 og 64 er på offentlig forsørgelse og kun 15% med fx autisme får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
7. Glæd dig. Bare glæd dig.
Når du lykkes med at rekruttere og inkludere fra randzonen af den stående arbejdsstyrke, så styrkes dine lederes og medarbejderes “sense of purpose” markant. Du glædes. Dine kunder glædes. Du er ikke længere i en virksomhed, der “kun” sælger noget, men i en virksomhed, der hjælper og giver muligheder for mennesker, der har det svært ved ellers at stå uden for arbejdsmarkedet.
Det var dig, der gav dem chancen. Det var dig, der gjorde en gigantisk forskel for et andet menneske. Det var dig, der løste et problem for virksomheden.
Mere inspiration til dit arbejde med social bæredygtighed?
Hvis du vil høre mere om Jens Romundstads arbejde med ESG i praksis, så kan du booke ham som foredragsholder til din arbejdsplads, konference, netværksgruppe mv. Se mere om Jens
Kontakt os på tlf. 3161 1700 eller skriv en mail.